Nu har du chancen for at blogge om din hverdag som studerende uanset hvad du studerer og hvor du befinder dig - i Danmark eller udenlands!
Med en uddannelse som tandlæge lærer du at undersøge, forebygge og behandle sygdomme i menneskers tænder, mund, spytkirtler og kæbe. Arbejdet og uddannelsen til tandlæge har mange elementer og facetter. Under uddannelsen til tandlæge vil du blive dygtiggjort i det tekniske og håndværksmæssige arbejde.
Er du interesseret i et interessant og spændende arbejde hvor fokus er på munden er det sikkert tandlæge du skal uddanne dig til. Tandlæger laver tandeftersyn, tandrensninger, tandfyldninger, tandregulering og forskellige operationer. Desuden forebygger tandlægen tandsygdomme, diagnosticerer og behandler sygdomme i mundslimhinden og lidelser i tyggemuskler og kæbeled.
Tandlægeuddannelsen er en femårig kandidatuddannelse og du kan læse den på universitetet i København og Aarhus. Der findes også mulighed for at uddanne sig til tandklinikassistent som en treårig erhvervsuddannelse eller til tandplejer som er en 2½årig eftergymnasial uddannelse. Studiet er bygget op omkring følgende områder:

Som uddannet odontolog (cand.odont.) kan du arbejde for en autoriseret tandlæge på private tandlægeklinikker, i den kommunale tandpleje (børne- og ungdomstandplejen) og lignende. Når du har arbejdet 1 år på klinik, får du autorisation som tandlæge, så har du ret til at kalde dig tandlæge og starte som privatpraktiserende tandlæge eller søge en lederstilling inden for offentlig tandpleje.
Du kan også vælge at specialisere dig inden for faget. Uddannelsen til specialtandlæge inden for ortodonti (tandretning) eller tand-, mund- og kæbekirurgi foregår på forskellige hospitalsafdelinger og på tandlægeskolerne. Uddannelsen varer fra 4 til 6 år, efter du har afsluttet kandidateksamen. En del tandlæger forsker eller underviser, og nogle er ansat i det private erhvervsliv, hovedsageligt i medicinalindustrien. Du kan komme til at arbejde med forskning ved fx at søge ind på ph.d.-uddannelsen, som tager 3 år.
For dig som vil studere men samtidigt vil ud og se verden findes der tandlægeuddannelser i udlandet. Du kan enten vælge at finde en tandlægeuddannelse i udlandet på egen hånd, hvilket vil sige at du selv kontakter skolen for at få de informationer du behøver. Du kan også vælge at kontakte en udlandsformidler dvs. et bureau eller en agent som hjælper dig med valg af skole, oversættelse af karakterer, hjælper dig med en studiebolig og eventuelt visum.
Held og lykke med dine studier.